Frivillige pris 2020

15. december 2020

Årets frivillige pris blev uddelt til følgende tre personer:

Anders Saur

Anders er et rigtigt foreningsmenneske der tænker på fællesskabet. Anders’ mange meritter i Sabro IF Fitness tæller blandt andet spinninginstruktør, en periode i bestyrelsen, holdtræning. Desuden var Anders primus motor på at “redde” Hytten og lade den overgå til Sabro IF hvor ikke kun fitness fik glæde af den, men hvor mange aktiviteter kunne finde sted. 

Anders går en ekstra mil når det er nødvendigt, derfor fortjener han prisen som årets frivillig. 


Allan Rostgaard

Sabro IF har fået et nyt skud på stammen i 2020; det er ITF Taekwondo som har etableret en klub under idrætsforeningen. På kun 4 måneder har Allan Rostgaard fået klubben i gang, hvor 20 børn træner hver tirsdag og torsdag. Børnene blev gradueret første gang i lørdags. Allan har fået den nystiftede frivillige pris i Sabro IF for sit kæmpestore engagement, gå-på-mod samt altid overskud og positiv energi til sine elever. Tusind Tak, Allan!


Jess Stausholm

Jess har ydet en super indsats i 2020 for Sabro IF - og i særdeleshed for håndboldafdelingen. Han har været en af ildsjælene, som har gjort en forskel på tværs af hele afdelingen, idet han har været meget engageret i bestyrelsesarbejdet. Jess har bl.a. fokuseret på at udbygge grundlaget for at gennemføre endnu mere udvikling af alle vores seje, frivillige trænere. Derudover har Jess været en af tovholderne i den succesrige seniorafdeling (læs: succes er her målt i en "social samværs-målestok" - og ikke resultater på håndboldbanen (:- ...). Tak for en super indsats!