Hovedafdeling - Initiativpokalen


Sabro IF hædrer en ildsjæl - 2021

 

Initiativpokalen blev i år uddelt ved jubilæumsfesten, som var blevet udsat på grund af Corona. Der blev derfor ikke afholdt en selvstændig frivilligfest.

I år blev modtageren Michaela Zamastil.  

Michaela er en ildsjæl, der brænder for Sabro IF og især gymnastikken.

Hun er ansvarsfuld og altid klar på at give en hjælpende hånd, og en ekstra skalle, for at tingene lykkes. Michaela er som person meget positiv og vil altid alle det bedste – hun er en iværksætter, der får sat gang i en masse projekter, som hun også formår at følge til dørs.

Michaela brænder for at bevare foreningsgymnastikken og at holde de gamle traditioner i hævd – både med gymnastikafdelingen årlige opvisning til stor glæde for både voksne og børn og med indmarch, hvor fanen selvfølgelig er med hvert år.

Michaela har i mange år sørget for at videreformidle gymnastikkens interesser til hovedbestyrelsen. Samtidig kæmper hun for, at vi som forening vedligeholder godt forhold til skolen samt har god kontakt til DGI, hvor hun sørger for at gymnastikafdelingens trænere kan blive ordentligt klædt på til at kunne håndtere deres hold og få ny inspiration.

 Michaela Zamastil er ganske enkelt et kæmpe aktiv både for Sabro IF og for Gymnastikafdelingen og derfor skal hun selvfølgelig hædres med initiativpokalen.


Initiativpokalen

Initiativpokalen blev indstiftet i Sabro IF i 1984 og uddeles hvert år på foreningens hovedgeneralforsamlinprg.

Pokalen uddeles til en person, som har gjort en aktiv og positiv indsats for foreningens fremme. En person, som har taget et nyt initiativ i foreningen, hvilket har medvirket til et øget fællesskab i foreningen.

Alle har mulighed for, at komme med forslag til modtager af Initiativpokalen. Forslag skal fremsendes til ledergruppen forinden generalforsamlingen.


Hvem har gennem årene modtaget den?

2021 Michaela Zamastil

2020 Martin Cassøe

2019 Kent Jeppesen

2018 Henrik Bonde

2017 Hanne og Finn Petersen

2016 Vibeke Damgaard
2015 Preben Hilliger
2014 Sabro Byfest komité
2013 Karen Just
2012 Marie-Louise Møller Dahl
2011 Lone Sønderbek
2010 Jens Mortensen  
2009 Flemming Poulsen  
2008 Ellen Nørbjerg
2007 Lone Tolstrup
2006 Arne Olsen
2005 Niels Lempert
2004 Birgitte Borg
2001 Tage Nielsen
2000 Marianne Udengaard
1999 Ole Johansen
1998 Tina Breiner Andersen
1997 Jette Nielsen
1996 Jens Gundahl
1995 Erik S. Pedersen
1994 Birgit Kristensen
1993 Knud Thomsen
1992 Henrik Jørgensen
1991 Inge & Svend E. Petersen
1990 Karsten Skytthe
1989 Vagn Nielsen
1988 Erik Madsen
1987 Niels Sørensen
1986 Gunnar Benjaminsen
1985 Leif Mikkelsen
1984 Allan Søndergård