Vennerne - Julekalender

Vidste du, at det er Sabro IFs Venner, der står bag den årlige julekalender?

 

Derfor støtter du også børne- og ungdomsidrætten i Sabro IF, når du køber en julekalender.


Julekalenderen skaber glæde for mange børn, forældre og sågar bedsteforældre hver dag i december måned. HUSK derfor at få dit barn med til fotograferingen, der foregår i Sabro hallen - vær opmærksom på, at barnet skal kunne sidde roligt på gulvet blandt de andre børn eventuelt sammen med en større søskende.


Dette års fotografering foregår: Sabro IFs julekalender 2020 er desværre aflyst! ????

Sabro IF’s venners årlige traditionsbundne begivenhed med årets julekalender af børn i Sabro er desværre også blevet fanget i coronagrebet, hvorfor bestyrelsen i Sabro IF’s venner ser sig nødsaget til, at aflyse julekalenderen for 2020. Det har ikke været nogen let beslutning og drøftelsen omkring mulige alternativer har været mangfoldig. Vi er dog kommet frem til, at hensynet til helheden, smittetryk og sikkerheden i forholdet til arrangementet ikke opvejer formålet, hvorfor faktum må være, at der først vil være julekalender i 2021. Vi vender stærkt tilbage med forhåbentlig mange glade børn på forsiden ???????? ????



Julekalenderen koster 30 kr. og sælges i november måned af fodboldafdelingens rejsehold, der stemmer dørklokker i Sabro og omegn. Der kan betales både med kontanter og MobilePay.



Annoncer på bagsiden af julekalenderen

Har du som virksomhed lyst til at købe en annonce på bagsiden af den årlige julekalender, og dermed synliggøre din virksomhed for borgere i Sabro og omegn, kan du kontakte næstformand Maria S. Jakobsen på maria1974@live.dk.

Som annoncør støtter du også børne og ungdomsidrætten i Sabro IF.